Concorde

By admin
In Fly
okt 20th, 2013
0 Comments
1462 Views

Udviklet gennem mere end 10 år, fik det sin officielle debut i civil luftfart den 21. januar 1976. Flyet var et fælles projekt for luftfartsselskaberne Air France og British Airways.

Flyet kunne tilbagelægge strækningen fra London til New York med mach 2 (to gange lydens hastighed) hvilket svarede til en transporttid på cirka 3½ time. I praksis betød det at man takket været tidsforskellen kunne rejse fra london kl. 08.00 og være i New York kl. 07.00 lokal tid.

I de næste tre årtier, var Concorden det ultimative og ingen andre flytyper forsøgte med held at konkurrere på hastighed.

Prisen for en returbillet lå på omkring 80.000 kroner, hvilket gjorde at der foruden forretningsrejsende var mange millionærer, rockstjerner og fotomodeller, der lænede sig tilbage i Concorde-flyets sæder. Man sagde at det var umuligt at flyve en tur med Concorden uden at møde kendte mennesker.

Concordens hastighed betød, at friktionen mod luften varmede flyets næse mere end 400 grader op. Takket været det specielle aerodynamiske design og det faktum, at temperaturen udenfor i 60.000 fods højde (18 km) er minus 60 grader, undgik man, at metallet smeltede. Det eneste passagererne indenfor mærkede skulle efter sigende være en svag opvarmning af de små vinduer, som gav dem frit udsyn til jumbojets, skyer og jordens kruming mange kilometer under dem.

Undervejs kunne man få personalet til at udforme et håndskrevet certifikat, som bevidnende at man havde været på den ultimative flyrejse.

Et kapitel for sig var maden, der på ingen måder mindede om de tørre oplevelser på indenrigsflyvninger. På Concorde-flyet blev der serveret gourmetmad af høj klasse og drukket de fineste vine og champagner til, mens der blev kræset for gæsterne, både før, under og efter flyvningerne.

Den 25. juli 2000 styrtede en Concorde fra Air France ned i Paris. Alle 109 ombordværende, herunder et dansk ægtepar, blev dræbt. Efter et par turbulente år med test og reparationer kom flyet atter på vingerne, men på grund af ikke mindst høje brændstofpriser og svigtende efterspørgsel, valgte man at indstille flyvninger med Concorden. Fredag den 24. oktober 2003 foretog Concorden sin sidste flyvning fra New York JFK til London Heathrow.

Dermed var en æra slut, men mange flyentusiaster har gentagne gange udtrykt ønske om at se flyet på vingerne igen. Blandt andet var der planer om at bringe det supersoniske fly tilbage på vingerne i 2012 i forbindelse med åbningen af de olympiske lege i London. Selvom det ikke blev til noget, lever flyet videre som et ikon i luftfartens historiebøger.

Comments are closed.

  • Annonce

  • Nyeste artikler