Titanic

By admin
In Båd
okt 20th, 2013
0 Comments
1696 Views

Den 14. april 2012 er det præcis 100 år siden s.s. Titanic sank. Der findes næppe noget mere omtalt skib i verdenshistorien end det flydende palads, der overgik alle skibe i storhed og luksus og var højdepunktet af industriel produktion og håndværksmæssig formåen.

Skibet var ejet af det britiske White Star Line og var med sine 46.300 BRT verdens hidtil største skib. Maskinen udviklede 15.000 kW, der via tre skruer gav skibet en fart af 21 knob.

Skibet var udstyret med et moderne skotsystem med vandtætte rum, og blev i praksis anset for synkefrit. “Not even God himself could sink this ship,” som en ansat hos rederiet udtalte da skibet løb af stabelen i 1911.

titanic

Katastrofen
Efter færdiggørelsen afsejlede havenes pragt året efter fra Southampton havn på sin jomfrurejse. Få dage ind i rejsen ramte skibet det skæbnesvangre isbjerg om aftenen den 14. april 1912. Tyve minutter over to om natten sank Titanic til Atlanterhavets bund efter kollision med et isbjerg i farvandet omkring Newfoundland. Af skibets mere end 2.200 passagerer
overlevede blot 705.

Al forsigtighed var kastet over bord i tiltro til teknologiens overlegenhed. Blandt skibets passagerer var en lang række af datidens kendte og rigeste mennesker.

De overlevende var fortrinsvis 1. klasses passagerer, der blev reddet af de tililende skibe, som var tilkaldt ved hjælp af SOS-signaler, men 1.513 mennesker omkom, heriblandt skibets kaptajn, næsten alle fyrbøderne og 3. klasses passagererne.

Vraget af Titanic blev eftersøgt flere gange, men først i 1985 blev det lokaliseret på godt 3 kilometers dybde. Utallige historier og anekdoter knytter sig til det forliste skib, blandt andet at en stor formue i diamanter og juveler skulle befinde sig i skibets sikkerhedsbokse, men disse værdier er aldrig blevet lokaliseret.

Filmatiseringer
Dramaet om Titanics forlis er filmatiseret utallige gange, men ingen har gjort det med større succes end James Cameron. Hans storslåede filmprojekt vandt 11 oscar-statuetter, men var undervejs ved at lide samme skæbne som skibet selv. Projektet blev filmhistoriens hidtil dyreste med et budget der nåede 200 millioner dollars og mange kritikere havde på forhånd udråbt filmen til en dødssejler. I stedet fængslede Camerons skildring af begivenhederne en hel verden af biografgængere, og slog alle indtjeningsrekorder. Uge efter uge var filmen nummer 1 i USA, og blev verdens mest indtjenende film. Til dato har Titanic-filmen indspillet knap 2 milliarder dollar på verdensplan og forud for 100 året for Titanics sidste rejse fik filmen repremiere som 3D.

Selvom det 14. april 2012 var præcis 100 år siden den frygtelige nat på Atlanterhavet fascinerer tragedien stadig, og den nye 3D udgave har allerede øget filmens indtjening.

Comments are closed.

  • Annonce

  • Nyeste artikler